Program

På kurset vil følgende emner blive gennemgået:

Udvalgte nye skattelove vedtaget i folketingssamlingen 2023/24, herunder:

Lovændringer for lønmodtagere:

  • Ny skattereform
  • Forhøje beskæftigelsesfradraget
  • Skattereform med det særlige beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere, nedsætte af topskattesatsen med 7,5 pct.-point for indkomster (før arbejdsmarkedsbidrag) op til 750.000 kr. og samtidig forhøje topskattesatsen med 5 pct.-point for indkomster (før arbejdsmarkedsbidrag) over 2,5 mio. kr.

Lovændring for erhvervsdrivende:

  • Nedsætte bo- og gaveafgiften ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder
  • Ny model for værdiansættelse.
  • Opretholdelse af et Forskning- og Udviklingsfradrag.

Nye politiske aftaler:

  • Et stærkere erhvervsliv
  • Et iværksætterland i verdensklasse

De nye ejendomsvurderinger vil være et tema, der til stadighed giver udfordringer, hvorfor det af samme grund er et emne, hvor der kommer flest forespørgsler.

Herudover vil der blive gennemgået 4 – 5 aktuelle emner, hvor rådgivere typisk har nogle udfordringer, eller hvor Skattestyrelsen aktuelt rejser sager.

Der vil vi sammen med kursuslederen udvælge de emner som ønskes, til det enkelte kursus, f.eks.:

  • Problematikken omkring overdragelse af fast ejendom mellem nærtstående er stadigvæk et tema, og vi må forvente at det inden længe kommen et styresignal der fastlægger praksis. Derfor vil vi gennemgå praksis og dette styresignal
  • Retteindkomstmodtager er stadigvæk en problemstilling som rådgiverne skal tage alvorlig, og med den nyeste Højest retsafgørelse vil det også være et tema.
  • Skattekontrol med særlig fokus på skattestraffesager
  • Udvalgte problemstillinger ved anvendelse af underleverandører
  • Udvalgte aktuel nye afgørelser.

Få indblik i ikke-offentliggjorte afgørelser

Der er en tendens til, at de sager, som skatteyder vinder, ikke offentliggøres af Skattestyrelsen i samme omfang som dem, skatteyder taber. For at tegne et mere nuanceret billede af gældende skatteret inddrager underviserne derfor ikke-offentliggjort praksis.

Som professionel aktør inden for skatteretten er det selvsagt vigtigt at være bekendt med ikke-offentliggjorte afgørelser, herunder særligt når de kan bruges til støtte for egen opfattelse i en eventuel tvist med Skattestyrelsen samt til at opnå positive resultater i forbindelse med skatterådgivning.

Undervisere

Senior Tax Manager Jørgen Frausing
Se underviserens CV

Senior Tax Manager Jørgen Frausing

Jørgen Frausing, registreret revisor og Senior Tax Manager i TVC Advokatfirma.

Jørgen har bl.a. tidligere været ansat i Foreningen Registrerede Revisorers skatteafdeling. Han har en meget betydelig undervisningserfaring.

Partner, Advokat (H), HD (R) Henrik Rahbek
Se underviserens CV

Partner, Advokat (H), HD (R) Henrik Rahbek

Henrik Rahbek er partner og advokat i Skatteafdelingen i TVC Advokatfirma, der pt. består af over 20 jurister. Henrik har været en del af afdelingen siden 2008. I Skatteafdelingen yder juristerne rådgivning om skat og afgifter samt hjælper såvel skatteydere som professionelle rådgivere med at føre skatte- og afgiftssager hos Skattestyrelsen, Skatteankestyrelsen, skatteankenævnene, Landsskatteretten og domstolene.

Juristerne i Skatteafdelingen med speciale indenfor skatter og afgifter håndterer løbende mere end 1.500 skatte- og afgiftssager på alle niveauer i systemet, herunder både mindre og større skatte- og afgiftssager samt meget store og komplekse sager. Dette for både privatpersoner og erhvervsvirksomheder.

Henrik har møderet for Højesteret og beskæftiger sig primært med specialeområdet skatter og afgifter, herunder særligt førelsen af skatte- og afgiftssager ved Skattestyrelsen, i det administrative klagesystem og ved domstolene.

Desuden kan Henrik håndtere eventuelle straffesager afledt af skat, moms og andre afgifter, hvis Skatteforvaltningen vil sende en sag til ansvarsvurdering hos Straffesagsenhederne for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen eller fremsender en tiltalebegæring til politiet.

Henrik har i øvrigt en HD (R) samt er ekstern lektor hos Aarhus Universitet, hvor han underviser i skatteret. Derudover afvikler Henrik løbende forskellige kurser indenfor aktuel skat samt udvalgte emner om skatter og afgifter.

Information

13. marts 2025
kl. 9.00-16.00
Thon Partner Hotel Sorø, Abildvej 100, 4180 Sorø
7 lektioner

Kr. 3299,- excl. moms.

Tilføj til indkøbskurv Print programmet

Skattelovgivningen ændres hele tiden dels via lovgivningen, dels via de mange tusinde afgørelser, der hvert år træffes på skatteområdet.

Få indblik i den nyeste skattelovgivning og kommende lovinitiativer samt udvalgte nye bekendtgørelser, styresignaler og udvalgt ny praksis, herunder ikke-offentliggjorte afgørelser.

Regeringen har prioriteret at gennemføre en skattereform, der øger lønmodtagernes rådighedsbeløb og gør det mere attraktivt at arbejde og yde en ekstra indsats.

Herudover har Folketingets partier indgået et par store forlig, som helt sikkert vil føre til en del lovændringer på skatteområdet, hvor overskrifterne på aftalerne er:

  • Et stærkere erhvervsliv
  • Et iværksætterland i verdensklasse.

Kursuset er en sammensætning af ny lovgivning og aktuelle skatteretlige emner.

Kurset omfatter således lovgivning vedtaget i folketingsåret 2023/2024, 2024/2025, og nogle aktuelle skatteretlige emner.

Efter deltagelse i kurset kender deltagerne den nyeste vedtagne skattelovgivning og de aktuelle skatteretlige problemstillinger, som Skattestyrelsen fokuserer på vedrørende personer, som driver virksomhed i privat regi samt personer, der driver virksomhed i selskabsregi.