040325
Producenter af bærbare computere, såsom Lenovo og Microsoft, er begyndt at anvende ARM teknologi i flere af deres nyeste modeller, hvilket stiller nye krav til udrulning af software i Microsoft Intune. Hvis ikke I anvender Microsoft Intune, så se venligst bort fra denne mail.
Microsoft Intune er en cloud-baseret tjeneste, der hjælper organisationer med at administrere og beskytte deres enheder, apps og data. Med Intune kan virksomheder administrere mobiltelefoner, tablets og computere på en sikker måde.
Udfordring
I takt med at nye bærbare er baseret på ARM teknologi, så vil I kunne opleve udfordringer med udrulning af jeres softwarepakker til nyindkøbte bærbare. Vi har erfaring for, at visse applikationer kræver en dedikeret ARM udgave f.eks. med Cisco Secure Client (VPN), Google Chrome og print, som vil fejle uden nye dedikerede softwarepakker.
Anbefaling
Vi anbefaler, at enheder med ARM teknologi håndteres særskilt for at undgå fejl i fremtidige softwareudrulninger på baggrund af manglende understøttelse i Microsoft Intune. Dette gøres ved at konfigurere et nyt filter, som alle jeres softwarepakker ekskluderes fra, hvis ikke de understøtter ARM. Samtidigt anbefaler vi, at understøttede applikationer laves i en ARM udgave, så I sikrer understøttelse af de nyeste modeller af bærbare.
Ønsker du hjælp?
Ønsker du hjælp til håndtering af ARM problematikken i Microsoft Intune, så kontakt os. Opgaven afregnes pr. forbrugt tid og estimeres til ca. 1-3 timer for opsætning af filter samt ekskludering af softwarepakker, som ikke understøtter ARM. Opsætning af applikationer i en ARM udgave afregnes pr. forbrugt tid efter nærmere aftale.
Vil du vide mere?
Du kan læse mere om emnet her:
Deploy, manage, and service Arm processor-based Surface devices - Surface | Microsoft Learn
Windows Arm-based PCs FAQ - Microsoft Support